Johannes Kristensen enstemmigt valgt som borgmesterkandidat
Mandag aften afholdt den Konservative Vælgerforening i Guldborgsund Kommune, opstillingsmøde med valg af borgmesterkandidat. Hvor ellers end i byrådssalen, kunne et sådant arrangement finde sted, når der skulle vælges borgmesterkandidat. Efter de ca. 30 fremmødte medlemmer indledningsvis havde sunget ”En lærke letted”, skred forsamlingen under kyndig vejledning af Anders Stausholm, frem til valget som udramatisk endte med, at nuværende gruppeformand og formand for Ældre- og Omsorgsudvalget, Johannes Olav Kruse Kristensen enstemmigt valgtes til borgmesterkandidat.
Den nyvalgte borgmesterkandidat Johannes Olav Kruse Kristensen:
”Jeg er meget glad og stolt over bestyrelsen og vælgerforeningens tillid til mig. At blive valgt som borgmesterkandidat er en tillidserklæring og et stort ansvar, som jeg glæder mig til at løfte. Det fælles stykke arbejde der ligger foran os som parti glæder jeg mig til at være med til at lede, sammen med vælgerforeningen. Sammen med Emma Holm og bestyrelsen kan vi nu koncentrere os om at formulere politik og finde egnede kandidater. Alle hvis hjerte der banker for den konservative sag, er mereDuplicate Indlæg end velkommen til at række ud til én os. Så vil man indgå i den videre proces og forhåbentlig komme med ombord. Jeg ønsker et så bredt et kandidathold som overhovedet muligt, og allerede nu tegner det meget lovende.
Jeg glæder mig til og komme ud og vise hvor stor en forskel det gør, hvilken politisk observans en borgmester har og hvordan jeg som konservativ borgmester vil forvalte embedet, hvis vælgerne måtte betro mig det. Det gør faktisk en kæmpe forskel i dagligdagen om borgmesteren, er socialdemokrat eller konservativ og den forskel glæder jeg usigeligt til at udbrede til borgerne i Guldborgsund Kommune. Vi kan meget mere end vi hver går og tror, og vi er meget mere værd end vi i vores travle hverdag tænker over.
Al den energi skal vi have omdannet til en fornyet optimistisk tro på, at ved fælles fodslag, foretagsomhed og virkelyst så kan vi vise både os selv og omverdenen hvilken fantastisk kommune vi bor i, og hvilke fantastiske mennesker der bor og lever her. Alt det og meget mere, ser jeg frem til og lægge frem imod kommunalvalget til november 2025”.
Det var en enig bestyrelse der forud for opstillingsmødet, havde indstillet Johannes Kristensen som borgmesterkandidat, og formanden for den Konservative Vælgerforening, Nicklas Thorsen, udtaler:
”I valget af Johannes Kristensen, får man noget meget uhørt set ud fra vore dages klassiske type af politiker. Det du ser, er det du får – Johannes Kristensen er indbegrebet af ordentlighed. Et menneske af kød og blod, der om nogen har hjertet på rette sted. Konservativ helt ind til knoglerne, hvor man ikke skal tilbringe meget tid sammen med ham for at konstatere, at han først og fremmest er et familiemenneske.
Jeg har aldrig i mine 18 år som aktiv i lokalpolitik i Guldborgsund, mødt et finere menneske og en borgmesterkandidat der ikke kun har nok i sig selv og er sig selv nærmest, og som ikke behøver ændre sig alt efter gruppen af mennesker man er sammen med, men som på alle måder hviler i sig selv. De mange borgerlige vælgere i Guldborgsund Kommune har langt om længe fået den borgmesterkandidat der på fineste vis personificerer alt hvad der er borgerligt.
Det handler ikke om, at vi bare skal være vores egen lykkes smed, at livet kun handler om at skabe en masse personlig rigdom og at de svageste i samfundet bare er til besvær. Pengene skal altid passe, men et samfund kendes på hvordan det netop hjælper de svageste, samtidigt med at vi hylder foretagsomhed, iværksætteri og virkelyst.
Alt det og meget mere, er Johannes Kristensen den eneste og bedste talsmand for – kampen om borgmesterposten kommer ikke kun til og handle om Simon Hansen og John Brædder. Man gør regning uden vært hvis man ikke også medregner Johannes Kristensen i den ligning”.
Efter opstillingsmødet lagde Andre Andersen, direktør i Vores Nykøbing, vejen forbi. Udover at beskrive de mange tiltag Vores Nykøbing gør sig for at tiltrække folk til byens butikker, kom Andre Andersen med en liste over ønsker til byrådet bla. digitale infoskærme rundt om gågaden, så folk udefra nemt og let kan danne sig et overblik over placeringen af de enkelte butikker. Masser af inspiration til det videre politiske arbejde.
Herunder ses formanden for den Konservative Vælgerforening, Nicklas Thorsen (til venstre) og nyvalgt borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti i Guldborgsund Kommune, Johannes Olav Kruse Kristensen.
Opstillingsmødet indledtes med ”En lærke letted”, under kyndig ledelse af Johannes Kristensen.
For yderligere kommentarer:
Nicklas Thorsen, formand: 30 50 16 89
eller
Borgmesterkandidat Johannes Olav Kruse Kristensen: 23 61 61 54 / 25 18 29 07